DEATH TO THE DEATH STAR
Death to the Death Star – I don’t want to move to Mars
En sanse-modstandsbevægelse
Dødstjernen er et tech-fix, en gold planet i Star Wars - modstandsbevægelsen arbejder for liv, er et mycelium der strækker sig ud og favner planeten, små tråde af sanselighed dunker af energi; vi kæmper med sanselighed og sammenhold mod en udregnet mekanisme. Mod en profitmaskine der udvikler sig igennem konkurrence. En mekanisme der, som en guddom, skal vokse i det uendelige og regere over organisk liv, næres af organisk liv. En glubsk og ignorant maskine, en mekanisme der vil suge alt liv ud af planeten, mens den vokser uendeligt; og mekanismens tilbedere leger med at lave deres egen kunstige kopi af økosystemet på den golde planet Mars. Leger med at fremstille sin egen kunstige version af jorden, et lille paradis på en ubeboelig planet, når alt er suget ud. Et paradis for de få.
Modstandsbevægelsen er subtil, modstanden er blød, det modsatte af det hårde og stålsatte, konkurrerende kodeks, den bløde levende krop og jord samler sig og fletter modstand.
Længe har denne beregnende mekanisme regeret, længe har den ødelagt liv i mange lag, givet planeten golde inficerede pletter, udslet og ondartede tumorer, længe har vi, de sikrede, de veltilpassede, ignoreret hvordan områder er blevet maltrakteret, hvordan lokale kulturer og liv er blevet udsat for mekanismen i en ulig kamp mod hensynsløs uhåndgribelig overmagt og udnyttelse.
Nu, her er vores bløde, inderlige og heftige modstand, vi slås ikke vi bløder på jorden. Vi bløder med jorden og hinanden, vi bløder med de udnyttede og det udpinte. Vores blod er ingenting og det er alt, det er frustration og søgen efter mod. Modet skal hjælpe os slippe vores frygt og magelighed, hjælpe os kæmpe for andre, alle dem og det som bliver mast under den overmagt af udnyttelse og hensynsløshed, alle dem hvis liv ikke har betydning, hvis liv drukner, udsultes, forgiftes og udtværes menneskeligt og mere end menneskeligt. Vores modstand er livstråde der forbinder os, vi danner mycelier og finde nervetråde til at forbindes.
Vi mennesker i det globale nord har leget guder over liv og død på planeten for længe, udnyttet og undertrykt. Vi mennesker i det globale nord må opgive vores udødelighed nu, gøre os dødelige, sårbare og forbundne med resten af planetens liv, plante-, dyre- og menneskeliv. Vi mennesker i det globale nord må opgive vores privilegerede særstatus, aflevere scepteret, kronen skal sprænges og andre skal til. Ellers uddør de og vi, langsomt lidende blodfattigt, fanget i maskinen af golde magtstrukturer.
Death to the Death Star – I don’t want to move to Mars
A sensoric resistance movement
The Death Star is a tech-fix, a barren planet in Star Wars—the resistance fights for life, a mycelium stretching out and embracing the planet, with small threads of sensitivity pulsating with energy; we fight with sensibility and solidarity against a calculated mechanism. Against a profit machine driven by competition. A mechanism that, like a deity, must grow infinitely and rule over organic life, sustained by organic life. A voracious and ignorant machine, a mechanism that will drain all life from the planet as it grows endlessly; and the worshippers of this mechanism toy with creating their own artificial copy of the ecosystem on the barren planet Mars. They play at constructing their own artificial version of Earth, a small paradise on an uninhabitable planet, when everything has been drained. A paradise for the few.
The resistance is subtle, the resistance is soft, the opposite of the hard and rigid, competitive code; the soft, living body and earth gather and weave resistance. For a long time, this calculating mechanism has ruled, for a long time, it has destroyed life on many levels, leaving the planet with barren, infected patches, wastelands, and malignant growths. For a long time, we, the secure and well-adjusted, have ignored how areas have been ravaged, how local cultures and life have been subjected to the mechanism in an unequal battle against an intangible, ruthless power and exploitation.
Now, here is our soft, heartfelt, and fierce resistance; we do not fight, we bleed into the earth.
Here's the English translation:
We bleed with the earth and with each other, we bleed with the exploited and the exhausted. Our blood is nothing, and it is everything; it is frustration and the search for courage. Courage must help us let go of our fear and comfort, help us fight for others, for all those and all that are crushed under the power of exploitation and ruthlessness, for all those whose lives hold no value, whose lives are drowned, starved, poisoned, and eroded—human and more-than-human. Our resistance is lifelines that connect us, we form mycelia and find nerve threads to link us together.
We, the people of the Global North, have played gods over life and death on the planet for too long. We, the people of the Global North, must relinquish our immortality now, become mortal, vulnerable, stop the exploitations, and connected with the rest of the planet's life—plant, animal, and human life. We, the people of the Global North, must give up our privileged special status, surrender the scepter, the crown must be shattered, and others must take their turn. Otherwise, they and we will perish, slowly, suffering, anemic, trapped in the machine of barren power structures.
jeg kan ikke glemme – hele tiden – jeg er også den fælles organisme, min krop er en del af den fælles organisme er et økosystem i økosystemet
jeg er i og med den fælles verden og ånder i og med den
så jeg synes ikke jeg kan ikke være bekendt kun at forsvinde ind i en hyggelig fantasi
for jeg vil ikke være et røvhul mere
jeg har altid spekuleret over hvad jeg ville gøre hvis jeg levede under en krig, ville jeg udsætte mig selv og min familie for fare ved at hjælpe andre? Ville jeg gribe til våben?
Det er vildt at tænke over
men
Jeg bliver nødt til at gøre mit bedste
I cannot forget – constantly – I am also the collective organism, my body is part of the collective organism, an ecosystem within the ecosystem.
I am in and with the shared world and breathe in and with it.
So, I don’t think I can justify disappearing into a cozy fantasy.
Because I don’t want to be an asshole anymore.
I have always wondered what I would do if I lived during a war; would I put myself and my family at risk to help others? Would I take up arms?
It’s wild to think about.
But
I have to do my best
Død over Dødsstjernen- en sansemodstandsbevægelse
Performance og fællessamtale, 25 min. KLIMAX klima festival, Køge okt.2022
Death to the Death Star – a Sensoric Resistance Movement
The latex flag is a symbol of the abstract sensory resistance movement, which, as an art project, emerges in many forms. The flag is also recreated repeatedly; often, after it has been part of an exhibition, it is subsequently placed in nature locally to dissolve, with its materials returning to the earth and the cycle of nature.
Død over Dødsstjernen- en sansemodstandsbevægelse Latexflaget er symbol for den abstrakte sanse-modstandsbevægelse, der som kunstprojekt opstår i mange former. Flaget bliver også lavet igen og igen, ofte når det har indgået i en udstilling, bliver det efterfølgende lagt ud i naturen lokalt, for at opløses og dets materialer gå tilbage i jorden og kredsløbet.