FLÅ I RØDDERNE - Degrowth workshop

Signe Vad og Michelle Appelros _ Åbent Hus, Fabrikken For Kunst og Design, Juni 2023

Lav en utopi–brug planetens levende materiale

FLÅ I RØDDERNE – Radical rethinking som enkle nedvækst eksperimenter i hverdagen

En workshop der leger med omtænkning af forbrug og vores forhold til materiale, til ressourcer og hvor ting kommer fra.Kom og snak om nedvækst, postvækst, afvækst imens du har fingrene i materiale direkte hentet ind fra baggrådens vækster. Vi snakker store tanker om andre fremtider og laver enkle bionedbrydelige værker imens.Lav kunst ud af ukrudt. Lad kunsten forsvinde tilbage til naturen eller tag den med hjem, smid den på fælleden, i haven eller hvor du synes det vil passe bedst.Workshoppen sætter perspektiv på vores forhold til ressourcer igennem samtale og kreationer.

IMG_2218
IMG_2133
IMG_2134
IMG_2165
IMG_2126
IMG_2141
IMG_2174
IMG_0967

FLÅ I RØDDERNE

Lav en utopi – brug af planetens levende materiale

 

 

Vi leger med forestillinger, på den måde kan vi udvikle nye ideer om hvordan vi kan fungere sammen. Fantasien er et fantastisk redskab til at fabulere noget helt andet frem end det vi kender og som har været vores daglige liv siden vi blev født.

 

I dag har du her på Fabrikken set en masse værker (ikke noget underligt for os der lever lige præcis her og nu) – men hvis nu skulle forestille dig kunst af materiale der forsvinder tilbage til naturen, kunst der måske skal noget andet i en fremtidig verden, og som kan skabe andre fortællinger, nu har du mulighed for at gå i gang med at skabe

 

Så er det tid til at lave noget med hænderne. Først skal du ud og samle materiale, dvs. blade, græs, måske småsten og en rod. Du skal finde det her i ingen-land. Indsamle til at kunne lave et lille værk.

Det kan være det gør ondt i dig at flå en plante ud af sit levested, det er også meningen, for vi gør det hele tiden når vi bruger og forbruger af ressourcerne, tager fra levende ting på planeten til at leve vores samtids-menneske-liv. Selvfølgelig gør vi det, alt det vi spiser, har også selv engang været levende og ’spist’, sådan er det at leve.

Men her får vi en mulighed for direkte at fornemme det, hvis vi vælger det; at mærke at vi tager. Så gå ud og flå livet af ukrudtet, for at indsamle materiale til dit kunstværk.

 

TÆNKEBOKSE

 

∆ Ubrændt ler er et af de eneste materialer som ikke tager noget fra naturen, der bliver ikke brugt noget energi ved at processe det. Det er et af de få materialer som bruges kreativt, til at skabe kulturelle genstande og som kan komme direkte tilbage i naturen og forsvinde igen uden nogen brug af energi.


∆ Rundt omkring dig har du et hav af naturlige materialer. Imens du samler vækster, opfordrer vi dig til at tænke over det. Er det ukrudt, er det kunst-materiale, er det fødevarer, er det uendelige livløse ting, er det skrald eller kompost, eller er det måske en levende skat?

 

∆ Hvornår er det rigtigt at tage noget og bruge til sit, er det hvis der er overflod af det? er det hvis vores kultur vurderer at det er overflødigt? er det ok at tage noget, hvis det er for at lave kunst, for at lave et aftryk i verden? Det er en måde at være menneske på, vi har altid gjort det, det er vores måde at være i live på. Hvis vores omgivelser ændrer sig, vil vores forhold til dem og til ressourcerne sandsynligvis også ændre sig. -hvordan?